De første 3-4 måneder kunne jeg ikke mærke nogle sociale problemer. Jeg arbejdede i 7/11 igen og havde det sjovt med børnene i børnehaven og SFO'en, og jeg var sammen med mange af de gamle venner. Jeg fik dog en mærkelig følelse i weekenden, fordi der kunne jeg ikke være med til at drikke mig fuld. Jeg følte mig ikke direkte udenfor, men jeg var rigtig ked af at jeg ikke kunne drikke med. 

En måneds tid efter begyndte de fleste at studere, så de havde mindre tid til at være sammen. Flere af dem flyttede til København eller Lyngby og nogle af dem til Fyn, så der begyndte jeg at kede mig mere og mere. Dem der  flyttede, fik nye venner som de ofte var sammen med, så det var sjældent jeg så dem. De fleste af de gange jeg så dem var til opvarmning til en warm-up  til byen. 90% af dem blev svære at snakke med efter 3 timer, fordi de var blevet fulde. Det var svært for mig. Jeg begyndt at synes de var umodne, fordi de ofte drak sig voldsomt fulde. Det var jeg også før ulykken, der tænkte jeg kun på penge og damer, men nu har jeg fundet ud af hvordan jeg mener man skal opføre sig overfor hinanden. Jeg mener f.eks at det er vigtigt i et venskab at man gider lytte til hinanden og at man selv er villig til at fortælle om en selv. Det gør man slet ikke når man er sammen om baer at feste og drikke.  Jeg er nærmest sikker på, at jeg ville have den samme indstilling som de andre, hvis jeg ikke havde været ude for ulykken. På den tid kunne jeg mærke at jeg blev mere asocial, fordi jeg ikke ville det de andre ville. Jeg kom med flere forslag, men de var ikke friske på det. Jeg foreslog enkelte ting, som at tage til København og købe tøj, ud og bowle osv. Nogle gange var de klar, men det var sjældent. Det var jeg ked af, men med tiden begyndte jeg også selv at være sammen med andre, så det blev OK igen.

​

Da jeg flyttede til København med mine forældre og startede studie gik det generelt meget bedre i forhold til det sociale. Jeg så nogle af de gamle venner som jeg har gået i folkeskole med, fordi de også boede i København. Jeg fik nye venner på pædagog seminariet, og havde det godt. Jeg fik det meget bedre da jeg flyttede. Der var mange flere ting at lave, og jeg har knyttet mig tæt på en veninde fra skolen, Christina. Det var nærmest da vi så hinanden den første gang, jeg kunne mærke vi kunne lave ting sammen. Jeg fandt ud af at hun interesserer sig for mange af de same ting som mig. Nu er hun min bedste veninde, og hun betyder meget for mig. Vi er tit sammen, og savner hinanden når det er længe siden vi har set hinanden. Vi spiller sjove spil sammen, bowler, spiller pool og har været på stranden sammen. Hun er en sød pige, og let at tale om problemer med, ligegyldigt hvad det handler om. Vi er meget fortrolige og det betyder virkelig meget for os begge.

​

Jeg er en som har lettest ved at knytte bånd til piger. Det har jeg nok altid været. Jeg synes at de er meget mere modne end drenge generelt. Jeg mener, at piger er lettere at snakke med om mange forskellige ting. De kan sætte sig rigtig godt ind i min situation, og spørger ofte ind til hvordan jeg har det, hvad jeg ønsker og generelle personlige emner. Jeg tror lidt jeg er blevet mere moden end andre på min alder efter ulykken. Jeg tror at jeg er begyndt at tænke på noget andet end mange andre drenge på min alder. 

​

Det kunne jeg også mærke på det fleste andre drenge der gik på højskolen. Endnu engang kunne fik jeg flere pige-venner end drenge-venner, af den samme grund. Der er så stor forskel på alderen og kønnene, i forhold til hvordan man opfører sig. Dog er det ikke sådan for alle, men jeg synes generelt at pigerne er mere modne end drenge.  

​

Det er selvfølgelig ikke sådan det er for alle. Det er fx min rigtig gode ven, Viktor, der har foreslået at jeg skriver om min situation. Det gik op for mig, at jeg faktisk har lysten til at dele min historie, fordi jeg tror / ved at det kan hjælpe at andre kender noget til det, fra et andet perspektiv end deres. Ud fra at jeg skriver, finder jeg også mere ud af hvilken situation jeg egentlig har været i. Tak til ham, han er en god ven som er god til at sætte sig ind i andres situation, og ved hvordan man hjælper andre. 

 

Det er egentlig sjovt at se tilbage på hvordan jeg var før uheldet. Jeg var sådan en der festede rundt med en masse drenge hver weekend og i dag har nogle helt andre slags venskaber. Jeg har selv været meget åben og aktiv for at gøre noget andet end at feste, istedet for bare at sidde og være vred og ked af at det. Jeg har købt årskort til Tivoli med fri entré for 2, hvor jeg nogle gange tager ind for at slappe af, og andre gange for at se Fredagsrock med andre. Jeg har også et sæsonkort til FCK, sektion 12, som jeg bruger hver gang det er muligt med en ven. 

​

​