top of page
  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White YouTube Icon
  • White Instagram Icon
  • White Pinterest Icon

2021/2022

Opdatering

Martin Mac

Nu er det længe siden jeg har skrevet om min situation, og om hvordan jeg har det. Der har været nogle problemer i forhold til studiet. Planen var, at jeg skulle i udlandspraktik til Malta i mit 3. og sidste praktikforløb. Det meste var tilrettelagt. Praktikpladsen, økonomien, bøger, leje lejlighed i Malta og udleje min egen osv. Jeg glædede mig.

Det lykkedes desværre ikke at komme afsted, grundet corona. Jeg fik derefter tildelt en praktikplads som jeg ikke havde ønsket mig, men jeg ville alligevel give det et forsøg. Da praktikken startede, syntes jeg som forventet ikke om det. Jeg prøvede at få motivation til at klare det, men det er meget svært at motivere sig til noget man ikke synes godt om. Den praktik lykkedes ikke, og så jeg droppede den. 

​

Jeg skulle vente 4 måneder til næste praktikplads. Denne gang fik jeg en praktikplads jeg havde søgt på et bosted tæt på mig, og jeg var glad inden start. 

Da jeg startede fortalte jeg pædagogerne om min situation og det jeg har svært ved, og hvad jeg har brug for støtte til. 

Efter cirka 3. uger fandt jeg ud af, at den praktikplads ikke var det jeg ønskede at arbejde med. Jeg tænkte endnu engang, at det var noget der bare skulle gennemføres, selvom det ville blive et hårdt halvt år. Det lykkedes ikke for mig, da min praktikvejleder ikke synes jeg havde kompetencerne til det. 

​

Jeg blev enig med min SPS vejleder om, at jeg skulle bruge et års pause med at studere. I det år startede jeg på Center for hjerneskadede, som jeg stadig er i gang med nu, for at finde ud af hvilke problemer jeg har. Både i forhold til studie, men også generelt. Her er jeg i grupper med andre mennesker som har en hjerneskade. Her er jeg 8 timer om ugen. Der er jeg i en kommunikationsgruppe med ca 6 andre, hvor der er mange emner. Det kan være alt fra en debat om børnehaver, forskellige dilemmaer, historier osv. Her er der også en fra gruppen som skal holde et oplæg på max 10 min, hvor andre i gruppen kan tale om, reflektere, diskutere eller hvad der nu passer. Når den time er slut, får vi feedback fra læren/underviseren om hvordan vi har været til at deltage/nået de forskellige mål vi alle har brug for hjælp til. 

​

En anden ting jeg laver på centeret er "Kognitiv træning". Her får jeg forskellige opgaver jeg skal løse alene. Det kan være at jeg skal læse en historie, og sætte kryds på nogle spørgsmål omkring historien. Det kan også matematikopgaver som bliver sværere og sværere. Et andet eksempel er, at der kan være en tekst om en familie der er på ferie, hvor der bliver skrevet hvad de hver især laver. Spørgsmålene kan fx være, at man skal skrive hvilken person fra familien lavede X. 

Derudover har jeg 2 vejledere, en audiologopæd og en psykolog. Her taler vi om hvordan det går, hvad der skal arbejdes med, hvad de tænker osv. Det er spændende og lærerigt.

​

1 gang om ugen er der foredrag. Det er næsten altid foredrag om hjernen, og om hvad der ændrer en efter en hjerneskade. Der har været en tidligere "elev" fra centeret, som kom og fortalte hvordan han har ændret sig efter at have været på centeret i et halvt år. Det er inspirerende at høre hvordan det kan ændres på forholdsvis kort tid.

​

Udover at komme til Center for hjerneskade, er jeg i virksomhedspraktik på det bosted jeg har været praktik i på studiet. Her har jeg arbejdet i i cirka 1 år i alt. 2 gange om måneden holder min vejleder fra centeret, min vejleder fra bostedet og jeg, et møde om hvordan det går for mig i praktikken. De kom begge frem til, at de ikke synes jeg har kompetencerne til at være pædagog. De mener, at der er få ting jeg mangler for at kunne være pædagog. Hvad jeg mangler, er jeg ikke sikker på endnu. 

​

I starten af 2022 er jeg blevet rykket i virksomhedspraktik til en klub for børn mellem 10-14 år på Vesterbro. Der er ca 75 børn. Jeg har nu været der i en måned, og synes der er meget at se til, når der er så mange børn. Jeg skal finde ud af om jeg har nok overblik og lyst til at arbejde i en klub.

​

Nu er jeg usikker på om vil være pædagog, eller om jeg skal finde på noget andet.

​

Jeg blev kontaktet af en journalist studerende, som havde fokus på Unge og alkohol. Hun interviewede mig i en times tid. Da hun blev færdiguddannet fik hun sin opgave i Politiken mandag d 28/2-2022. En fotograf kom hjem til mig, og vi fik taget mange billeder af mig. Artiklen kom også på hjemmesiden alkohologsamfund.dk.

​

​

https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8634395/L%C3%A6gerne-vidste-ikke-om-jeg-ville-overleve

https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/martin-laa-i-koma-efter-sin-sidste-bytur  

​

Jeg vil opdatere hjemmesiden oftere.

​

​

BE67FAA0-203C-4080-B0B4-25B96769BB5D_1_105_c.jpeg
FD68AE53-360B-473C-AA48-0C5B8C2683F5_1_105_c.jpeg
bottom of page